Langdyssen ved Busemarke

På marken lige vest for Nøddebjerggård ved Busemarke Mose ligger en seværdig langdysse med et åbent gravkammer smukt i landskabet. Den ca. 30 x 9 meter store langdysse ligger vestnordvest - østsydøst på marken og har indenfor randstenene en ganske velbevaret høj, som går til toppen af bærestenene i det nu åbne, smalle rektangulære kammer midt i højen, hvor der ses tre bæresten. Dækstenen over kammeret mangler og er ligesom enkelte randsten langs højens sider fjernet og sikkert genbrugt. Dette var også tilfældet, da Nationalmuseet første gang beskrev dyssen i 1880.

Liselund by night

Mælkevejen, med stærk rød airglow.

Liselund Slot med den omkringliggende have er et romantisk anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund i Magleby Sogn på Møn.

Hele Møn var fra gammel tid krongods, men i 1777 havde den fransk-hollandske huguenotfamilie de la Calmette erhvervet herregården Marienborg på den sydlige del af øen. Gården havde dog ikke nogen anselig hovedbygning.

Møllestangen, Nyord

Lodsudkiggen Møllestangen, nu Danmarks mindste museum, med lyn og nordlys i baggrunden.

Farvandene omkring Nyord er svære at gennemsejle, eftersom der er mange grunde og snoede sejlløb. Men disse farvande var også den vigtigste sejlrute fra hovedstaden til Nordtyskland eller de syddanske øer før i tiden. Det har derfor været almindeligt igennem hundredevis af år, at stedkendte lokale fra Nyord, mod betaling, hjalp skibene ved at gå ombord på skibet og navigere dem sikkert igennem.