Videoer giver virksomheden mulighed for at præsentere sig selv, medarbejdere og produkter på en levende måde. Hermed bliver virksomhedens online tilstedeværelse styrket samtidig med, at virksomhedens troværdighed øges. Videoer er også med til at fastholde målgruppen i længere tid på virksomhedens hjemmeside, Facebook og andre online medier. Derudover styrker videoer i høj grad virksomhedens placering i f.eks. Googles søgeresultat. Hos pihl.net sikrer vi, at videoerne kører stabilt på alle mobile enheder og skærmtyper. Videoen produceres og formateres, så den også kan anvendes som Facebook-videoannonce. Vi leverer også den færdige produktion på dvd eller usb stick.
Profilvideoer/Firmaprofil Med en profil- eller firmavideo får modtageren indblik i virksomhedens kultur og atmosfære, og værdier og brand bliver præsenteret med levende billeder, der giver modtageren et mere personligt forhold til virksomheden. Dette er ligeledes med til at skabe større genkendelighed og anerkendelse, som fører til større loyalitet og købelyst.
Introduktionsvideo Med denne type af video kan I lancere et nyt produkt og give brugerne den nødvendige viden om eksempelvis anvendeligheden. Videoen kan også bruges til at introducere virksomheden i tråd med en firmaprofil.
Reklamespot Når du vælger pihl.net, får du en skræddersyet løsning, uanset om reklamefilmen er en præsentation af din virksomhed, dine produkter eller ydelser. Vi kan optage on location, men hvis du ønsker at optage din reklamefilm i et studie, tilbyder vi også det. Efter forberedelser og optagelser sætter vi klippene sammen til en video med en varighed fra 20 sekunder til flere minutter, alt efter dit budskab. Varigheden af din reklamefilm afhænger blandt andet af, hvor du skal bruge filmen
Proces- og produktvideo Med denne type video opnår man hurtigere og større forståelse af den pågældende proces. 90% af de oplysninger, der sendes til hjernen, er nemlig visuelle og behandles dermed hurtigere end tekst. Derudover bidrager videoer til sitets placering i Googles søgeresultat, dels pga. links til YouTube og dels fordi videoer favoriseres af Google. Videoer forhøjer desuden besøgstiden på sitet, hvilket Google ligeledes belønner.
Instruktionsvideo/undervisningsvideo Instruktionsvideoer anvendes ofte til at instruere medarbejdere i brugen af produkter, kundehåndtering, services og salg. Instruktionsvideoer er også til nye kunder/brugere, som søger anvendelse af dine produkter, fejlsøgning og udbedring. Undervisningsvideoer anvendes af undervisningsinstitutioner enten som supplement til andre undervisningsmaterialer og medier – eller som et selvstændigt fungerende værk.
Reportage,- messe- og eventvideo Har du et nyt produkt eller en nyhed, du gerne vil dele på en frisk og nyhedsorienteret måde, er en reportagevideo et godt valg. Videoen er sat op som et interview med en reporter, der stiller spørgsmål til den interviewede. Stilen er især anvendelig på messer og til sportsarrangementer. En eventvideo er typisk en videoproduktion i reportagestil, men med et længere og mere alsidigt handlingsforløb – dækkende et helt arrangement.
Streaming og livestreaming Send en direkte videooptagelse med livestreaming over internet og/eller intranet, enten for en lukket gruppe, som medarbejdere, eller offentligt til et større publikum. Livestreaming er især anvendeligt ved foredrag, forelæsninger, kurser, webinarer, events og lignende begivenheder, hvor du når ud til en stor, spredt modtagergruppe, der ikke har mulighed for at være samlet rent fysisk bl.a. på grund af geografisk afstand.
Casestudies Præsenter jeres arbejde udført for tidligere og nuværende kunder på en troværdig og levende måde, og brug dem aktivt i jeres markedsføring.
Testimonials/anbefalinger Skab troværdighed med en testimonial-video, hvor tidligere og nuværende kunder udtaler sig positivt om din virksomhed, dine produkter og gode services. En sådan udtalelse kan ofte være det, der gør udfaldet i en købsproces.
Hvad koster en videoproduktion? Vores holdning er, at en videoproduktion skal tjene sig selv hjem, så ud fra den betragtning, koster den ikke noget – tvært imod. Ofte spares den hjem på andre udgifter fordi videomarkedsføring øger salget og I kan dermed sænke jeres hidtidige markedsføringsbudget.