På marken lige vest for Nøddebjerggård ved Busemarke Mose ligger en seværdig langdysse med et åbent gravkammer smukt i landskabet. Den ca. 30 x 9 meter store langdysse ligger vestnordvest - østsydøst på marken og har indenfor randstenene en ganske velbevaret høj, som går til toppen af bærestenene i det nu åbne, smalle rektangulære kammer midt i højen, hvor der ses tre bæresten. Dækstenen over kammeret mangler og er ligesom enkelte randsten langs højens sider fjernet og sikkert genbrugt. Dette var også tilfældet, da Nationalmuseet første gang beskrev dyssen i 1880. Der kendes derfor heller ikke til fund fra dyssen, eller andre oplysninger om hvornår graven blev åbnet og sikkert plyndret for dens indhold.
Det som gør Busemarke-dyssen speciel er de tre store nærmest bautastens- lignende randsten, som står ved langdyssens sydvest-ende samt den ene af formodentlig tre tilsvarende i modsatte ende. Disse sten giver langdyssen et monumentalt præg og har siden opførelsen for hen ved 5.400 år siden markeret anlægget tydeligt i landskabet (se også Rynkebjerg langdysse) Af de tre randsten i sydøst-enden ligger endnu en omvæltet og med en flad opadrendende side ved højens sydøst-hjørne og her på ses 63 cirkulære indhuggede skålgruber (se Sømarke-dyssen)
Det ca. 0,8 m. dybe gravkammer er af den tidlige smalle, rektangulære type som, i modsætning til de senere kollektive jættestuegrave, blev opført som gravsted for enkelte udvalgte personer fra Tragtbægerkulturens stamme- samfund. Gravkammeret ligger i højens længderetning og er åbent mod vest, hvor en fjerde bæresten enten er fjernet eller også var dette åbningen til selve gravkammeret i oldtiden.